søndag den 22. maj 2016

Møn kvindecykelløb – et super godt løb.

Efter en hel uges cykel pause, stod den endelig på cykling igen. Denne gang var det  Møns  Kvindecykelløb 80km.

Jeg elsker at cykle på Møn, for der er en flot natur, bakker og altid godt vejr. Ved ikke hvad det er, men hver gang jeg cykler til Møn, er det godt vejr J

 Der var også en lille bagtanke med det, for ville godt lære nogle nye veje at kende. For plejer altid ”bare” at cykle til Klintholm Havn. Men nu har jeg oplevet nye veje og bakker, som bestemt skal testes igen, næste gang jeg cykler til Møn.

Jeg havde bestemt mig for, at give den fuld gas og få en positiv oplevelse, oven på sidst weekends meget hårde løb. Og for en gangs skyld så klappede alt bare for mig. Min krop samarbejdede og var fuld af energi. Jeg har lært noget fra sidste weekends løb. Husket at spise mere og ordentligt, samt slappe af og ikke få overtrænet.

Jeg har også fået skiftet min kassette, så cyklen har en bedre gearing til bakkerne, og det kunne bestemt mærkes. Er gået fra en 11/26 til en 12/27. Den største man kan få uden at skulle skift bagskifteren.

Vejret var også perfekt med solskin, lunt og nogenlunde bål himmel, samt ikke alt for meget vind og INGEN regn.

Selve løbet.
Aftenen før et løb, sørger jeg for at ligge alt klar til om morgenen. Tøj, sko, proviant, drikkelse, cykelhjelm mm, samt at cyklen er smurt og pumpet. Så intet bliver glemt om morgenen.

Vækkeuret ringede kl.06:30 og jeg blev hentet kl.08:00, så der var god tid til morgenmad og kaffe.

Var ellers lidt på den, for kunne ikke finde et lift, så havde forberedt mig på også at skulle cykle derned. Men heldigvis fandt jeg et lift aftenen før. Pyha, så behøvede jeg ikke at skulle op kl.04:00 og skulle cykle langt før løbet.

Vejret var nogenlunde, dog lidt køligt. Så var meget i tvivl om, hvor meget tøj jeg skulle ta på. Overvejede en extra bluse, men den blev heldigvis derhjemme.

Kl.08:00 blev jeg hentet. Vi fik bakset cyklen bag i bilen og af sted mod Møn det gik. Lidt træt men i godt og positivt humør. Dette løb skulle bare blive godt.

Fremme i Stege, fik vi parkeret og samlet cyklen igen. Jeg skulle selv cykle hjem, så havde ikke mere med, end det kunne være i baglommerne. Hurra for store lommer ;)

Fik hentet mit start nr og hilst på Charlotte, som jeg har skrevet med. Det var hyggeligt at få hilst J
Vejret var godt, men lidt svært at bedømme rent varme mæssigt, skulle man beholde trøjen og de lange rør på eller ej. Jeg valgte at beholde dem på, det fortrød jeg senere.

Kl.10:00 blev løbet skudt i gang. Havde bestemt mig for at ligge oppe foran denne gang, nu ville jeg også være med fra starten af. Det gik også rigtig godt der ud af, fik overhalet nogen indtil jeg fandt en gruppe og ligge på hjul af.

Men altså et minus ved kvindeløb, er jo at vi ikke kan lade være med at små snakke…..  man falder hurtigt i snak med folk.

Nå men vi kørte godt der ud af, i god fart og glemte helt at kigge efter de kære pile, ups!!!  Så pludselig høre vi nogen råde bagfra – ”I er kørt forkert”. Ikke lige det man vil høre, men heldigvis var det ikke så langt. Så vi fik vendt cyklerne og kørt tilbage på rette spor. Men nu var mange af de andre jo kommet foran os, så der skulle virkelig køres til, for jeg VILLE op til nogen af de forreste, og her kunne jeg virkelig mærke, at den nye gearing havde hjulpet. For der kom lidt bakker og dem strøg jeg bare op ad. Det var virkelig en fed følelse, endelig noget der virkede for mig.

Jeg skiftede lidt med at køre med nogen og køre alene, for hvis tempoet enten er for højt eller langsomt, ja så kører jeg videre eller lader dem kører videre.

Men på et tidspunkt kunne jeg se en god gruppe foran mig, og halede langsomt ind på dem. Da jeg var oppe i nærheden af dem, kom der en bagfra og spurgte om vi skulle samarbejde på, at komme helt op til gruppen, og den var jeg med på. Så vi knoklede løs og kort efter lå vi fint på hjul af dem.

Gruppen bestod bla. af Haslev Cykelklub som trak godt til. Tak for ”liftet” piger J

Da vi nåede til første depot i Borre, kørte de fleste fra gruppen i depot. Men jeg og hende jeg fulgtes med, vi fortsatte. Først var vi to, men kort efter kom der 2 mere, og jeg må sige folk var rigtig god til at samarbejde. Endnu et plus til en god tur.

Der var lidt vind, når man rigtig kom ud på landet og lidt op i højderne. Men ikke noget slemt, heldigvis.

Snart nåede vi op på nordsiden, og ud mod Møns klint. Her begyndt bakkerne så at komme, og jeg kunne rigtig få afprøvet min nye gearing.

De helt store bakker kom omkring de 43km og de kunne godt mærkes, men takket være den nye gearing var de intet problem. Det var virkelig rart bare at kunne blive siddende i sadlen og knokle op ad dem.

Vi var på det tidspunkt kun 3, men indhentede en, som vi så hægtede os på. Her efter gik det ellers bare der ud af, for hun kørte godt til.

Her kunne jeg så efterhånden godt mærke, at jeg havde ALT for meget tøj på. Kunne mærke sveddråberne løbe ned af mig, og havde allerede tømt den ene drikkedunk.

Så forsøgte at tage mine rør, ned om anklerne, så benene i det mindste fik lidt luft. Det er bare ikke så nemt, når man samtidig skal holde en rimelig høj fart, så jeg blev hægtet af gruppen og måtte køre det sidste stykke vej hjem alene.

Men det gjorde nu heller ikke noget, for kort efter kom depotet igen, hvor jeg så kunne få noget af alt tøjet af, samt få lidt at drikke og spise.

Efter et kort pitstop gik turen hjem over, nu var der kun 20km retur. Jeg knoklede løs og snart kunne man se skorstene og siloen, som står i Stege. En flagpost hilste og sagde at nu var der kun 10km ind, det er SÅ dejlig motiverende og giver en lidt extra energi. Ligesom en af de sidste flagposter  sagde at nu var der kun 2km igen, så fik den alt hvad jeg havde tilbage af energi, nu skulle jeg i mål.

Så selvom opløbsstrækningen var på små brosten så gav jeg den fuld gas og nåede i mål efter 2t 51m med et snit på 28km/t og blev nr.8.

Nøj jeg er stolt, det var lige den slags success jeg havde brug for, efter et par dårlige løb.

I mål fik man en medalje og en godtepose. Det er altid rart at få, og medaljen er kommet op på væggen og hænge.

I mål området var der forskellige boder og musik. Her fik jeg lidt at spise og drikke, før turen hjem over. For skulle jo cykle hjem.

Efter en times pause og hygge i Stege, sagde jeg farvel og begyndte hjemturen.

Var egentlig hverken træt eller øm. Var mere høj efter et total success løb. Så i stedet for at ta den direkte vej hjem, cyklede jeg over Præstø, videre mod Faxe, for så at dreje af mod Everdrup og Holme-Olstrup hjem. Det blev en tur på 58km, i et lidt roligere tempo.

Jeg er, her dagen efter, stadig helt høj over det løb. Endelig fik jeg et super godt løb hvor alting bare klappede, og jeg kunne holde til at køre stærkt.

Men jeg har også lært nogle hårde lektier, for at komme her til. Bla. at man IKKE må overtræne, kroppen har brug for at restituere og komme sig, inden man kaster sig ud i den næste udfordring.
Samt det er vigtigt at man husker maden, at spise og drikke rigtigt, både før, under og efter løbet.

Men altså man lærer jo så længe man lever.

Så lige meget hvor meget det kripler og krapler i min krop, for at komme ud og cykle. Så er der INGEN cykling før næste weekend, hvor turen går til Bornholm og Born Fondo.


Til Møns Kvindecykelløb har jeg kun to ting at sige, tak for et super godt løb og vi ses igen til næste år J






Ingen kommentarer:

Send en kommentar