Fensmark - Skagen 762 km på 63 timer.

Min vildeste og fedeste cykeltur nogensinde.

Hvor fik jeg egentlig ideen fra... ved det ikke rigtig og inderst inde, var jeg nok også lidt i tvivl, om det var en for stor mundfuld. Men alle sagde, at selvfølgelig kan du det, så det troede jeg på og beviste at det kunne jeg godt.

Havde samtidig fundet den bedste support, i min gode ven Tor. Uden ham ville jeg ikke have gennemført.
Hans stædige blik, når jeg ikke kunne få maden ned og hellere ville sove, gjorde at maden kom ned også selvom jeg til tider var ved at brække mig.
Ved ikke hvorfor, det var så stort et problem at få maden ned, det var som om mit spiserør lukkede sammen. Kunne sidde og tygge på den samme mundfuld i
evigheder, men ned skulle det og ned kom det.

Vi tog afsted Fredag d.13 juli omkring 10-tiden og turen ned til Vordingborg og videre ned på Falster og Lolland gik fint, selvom der var en strid modvind.
Det var godt at få en pause på færgen fra Tårs til Spodsbjerg også selvom den var ALT for kort.
Fik spist en halv bakke pomfritter og drukket noget koldt vand, det var godt, for solen bagte godt.

Langeland blev klaret i et snuptag, havde lagt ruten uden om de værste bakker. På Tåsinge kunne vinden virkelig mærkes og der skulle knokles.

Vi kom til Fyn og jeg fik knoklet i flere bakker og modvind. Efterhånden var solen begyndt at gå ned og pludselig blev det bare KOLDT! Nåede virkelig at fryse, før jeg fik varmt tøj på.
Næste problem var at finde et toilet, ude mit i "ingenting". Men her mødte vi, de første søde og hjælpsomme mennesker. Bankede på et sted, for at låne toilettet og ingen sure miner her, tværtimod. Kom på toilettet og fik en snak. De var vist meget imponeret.

Havde håbet på at vinden ville lægge sig i løbet af natten, også ville vi give den en god skalde. Men den vind forblev strid og kold, lige der skulle man ikke tro, at vi var i juli mdr.

Holdte et hvil på en rasteplads, hvor jeg var SÅ træt, at jeg dårlig kunne få maden ned, ville bare sove. Men hurra for Tor, min gode support, som fik maden i mig, før en velfortjent lur. Som varede en times tid, selvom det kun føltes som 2 sek. Det var virkelig hårdt at komme i gang igen, men videre skulle vi jo.

Videre kom vi og Middelfart nærmede sig, hvor næste stop ville være lidt efter broen. jeg fik en besked hvor hvilet var og normalt trykkede jeg bare på beskeden, lod den loade næste stop også stoppede for at kigge nærmere på mobilen. Men var træt og endte med at sidde og kigge på mobilen, mens den loaded i stedet for, at holde øje med vejen, så før jeg fik set mig om, var cyklen ude og rabatten og smak så lå jeg ellers der, midt på cykelstien.
Heldigvis skete der ikke så meget, fik en hudafskrabning på knæet og cyklen lidt små skrammer, samt kæden røg af. Nåede lige at tænke "PIS" nu går turen ikke
videre..... Men heldigvis var kæden lige til at sætte på og jeg kunne fortsætte, efter at have sundet mig et øjeblik.
Det fik adrenalinen op og jeg vågnede....

Kom over broen og nu var Fyn bag os og endelig kom Jylland frem. Nu begyndte turen virkelig for mig, for Sjælland og Fyn kender jeg, men en hel del af Jylland var stadig nyt og spændende.

Desværre var modvinden der stadig og i løbet af morgenen begyndte det at støvregne, samt var halv koldt. Hvor blev sommeren lige af ???.

Men videre gik det ud i landskabet og snart var de 300km rundet.
Undervejs tog vi små powernaps, for lidt søvn skulle der til. Men de kære flinke bilister stoppede konstant, for at høre om vi var okay og især Tor fik ikke meget søvn, da bilisterne konstant stoppede og vækkede ham, for at høre om han var okay. Det var pænt af dem, men også lidt irreterende i længden. En anden gang tar vi et skilt med, så folk kan se vi bare sover og er okay.

På vej ud mod Vesterhavet, ikke langt fra Nymindgab holdte vi endnu et hvil og her fik vi besøg. Det var super hyggeligt og lidt overraskende. Viste godt folk fulgte mig, men ikke at vi lige frem ville få besøg. Men det var rigtig hyggeligt og jeg fik et stykke vandmelon, som smagte rigtig godt.

Videre gik turen og endelig kom Vesterhavet frem. Den del af turen, som jeg virkelig havde glædet mig til og endelig skiftede modvinden til sidevind. 360km modvind var endelig slut.

Turen op til Hvide Sande var virkelig flot og samtidig var vejret godt. Det gav mig fornyet energi og smil på læben.
Vi holdte hvil ved Aldi i Hvide Sande og her fik vi igen besøg, denne gang af Berit og hendes datter. Som tilbød et bad og noget hjælp til mine slid/sidde sår, som
efterhånden plagede mig en del.
Desværre havde mine hip bukser gnavet en del pga sved, så det efterhånden gjorde ondt, bare at sidde på sadlen.
Så takkede ja til at komme forbi Berit, selvom det var en lille detour.

Det var virkelig godt at få et bad og få vasket alt saltet af kroppen, samt få smurt noget salve på sårene.
Efter et stykke tid her, kørte vi videre mod Thorsminde, hvor vi tog et lille hvil i en form for bålhytte på havnen.

Vejret var meget bedre denne nat, ikke så koldt som forrige nat og ikke nær så meget vind.

Turen går videre der ud af, på de små veje. Intet problem har to lygter på cyklen og masser af lys. Lige indtil den ene løber tør for strøm, shit pludselig var der meget mørkt, da nr to lygte ikke er specielt kraftig, men efter lidt tid, kommer mit gode nattesyn frem og morgenlyset var så småt på vej, så videre gik det ud i landskabet.

Ved Lemvig møder jeg en lang nedad bakke, det rart, men med nedad bakker kommer der for det meste også op ad bakke, og det kom der så sandelig også. Lemvig
ligger åbenbart nede i en dal. Et flot sted selv i nattens mørke, men op ad bakken kunne godt mærkes, den blev dog klaret uden problemer. Det var bare ned på den lille klinge og så ellers hjule der op da.
Lidt uden for Lemvig kom næste hvil, det var godt med et hvil, men maden var efterhånden et stort problem, da jeg havde kvalme og sure opstød, så efter at have spist lidt, var jeg ved at kaste op og måtte ligge ned. Hvilket resulteret i en mindre lur, trætheden kunne mærkes når jeg sad og lå ned.

Efterhånden som solen stod op, steg temeraturen også og det blev endnu en varm dag. Men huskede at drikke en masse, for det kunne jeg få ned.

På vej mod Aalborg, var min mobil ved at løbe tør for strøm og powerbanken var tom, så skrev til Tor, hvor han var og fik svar at hvis jeg kunne komme til Aalborg inden kl.17, var der en Star Bucks, der ventede på mig og tanken om en kold iskaffe, gav mig et stort skud energi. Selvom jeg på det tidspunkt havde cyklede over 600km, tog turen ind til Aalborg ingen tid, jeg nærmest fløj over bakkerne og fik faktisk også et par kroner på Strava.

Desværre nåede min mobil at løbe tør for strøm og her efter begyndte min vejviser app at drille. Men nåede Star Bucks og fik en Frabbucino Coffee og en sandwich, nøj det var godt, samt rart at sidde i den bløde sofa, det var hårdt at komme i gang igen.

Turen fra Aalborg og op forbi Brønderslev og Hjørring var et maridt, cykelstien var så dårlig, at man næsten ikke kunne køre på den, var ved at styrte flere gange pga. store kratere og bump i vejen, samt modvinden var kommet igen. Nøj hvor var jeg TRÆT af modvind!!
Men kom igennem det med stædighed og tanken om, at Skagen endelig var indenfor rækkevidde.

Ved sidste pause var min gps app stoppet med at virke, ligesom Strava Beacon i lang tid hellere ikke ville virke. Hvilket gjorde at jeg ikke kunne se, hvilken vej jeg skulle, så vi blev enige om, at finde den hurtigste vej til Skagen og at Tor skulle vise vejen.
Hvilket også gik fint indtil vi ramte en grusvej. Havde faktisk kun mødt en grusvej foruden denne, på hele turen. Men denne gang var jeg ligeglad med, at det var grusvej og at den var 4 - 5 km lang, ville bare frem og har jo prøvet at køre på grusvej før, så med håbet om, at jeg ikke punkterede eller styrtede kørte vi afsted.
Nu VILLE jeg bare i mål, kunne "lugte" Skagen, så det var med tungen lige i munden og bare fuld fart der ud af.

Vi klarede grusvejen og kom ud på asfalt igen, hvilket var rart.
Her efter gik der ikke lang tid, før vi stødte på et skilt, der gjorde mig rigtig glad. For der stod 24 km til Skagen, aldrig har jeg været så glad for at se et skilt. Nu var der kun en vej og det var fremad mod Skagen.

Tor kørte i forvejen, for at vi skulle mødes i selve Skagen by. Men cykelstien og vejen mødes ikke samme sted og jeg startede ud på cykelstien, men da den
pludselig endte på en grusvej og jeg ikke lige kunne se et skilt videre, blev resten af turen ind mod Skagen taget på landevejen. Vist godt det var sent om aftenen og der ingen biler var. Men hvilket også gjorde at vi endte hver sit sted, så efter lidt forvirring fandt vi hinanden og fulgtes så det sidste stykke vej ud til grenen.

Selvom jeg efterhånden var godt træt, så fik den alt hvad den kunne trække, det sidste stykke vej, nu ville jeg bare i mål.

Endelig dukkede parkeringspladsen op og målet var nået. Det var en vild følelse, at have cyklet så langt og endelig nå i mål, hvor mine to piger stod og tog i mod os.
Tænk at jeg gjorde det, 762 km klaret på ca. 63 timer. Har stadig ikke helt fattet det.

Det var vildt hårdt, men også super fedt og prøve, jeg fik virkelig udfordret mig selv og prøvet nye grænser af.
Jeg fik lært hvor meget maden betyder og hvor svært det er for mig at spise, når jeg er presset. Men ned skal det og det gav mig så meget overskud og virkelig fik
vist, hvor stærk min krop er, at alt vinterens træning virkelig HAR båret frugt.

Men en ting er sikkert, jeg ville ikke have klaret denne tur, uden min gode support fra Tor. Hans stædighed når jeg mest havde lyst til at droppe maden og bare sove, var bare alfa omega, og hvor er alting bare meget nemmere, når man har en med til at hjælpe sig, i forhold til at skulle gøre alting selv.

Efter at have holdt en uges pause fra cyklingen, er min slid/sidde sår ved at være helet op og landevejen er så småt begyndt at kalde på mig.

Hvad fremtidens mål nu skal være, ved jeg ikke rigtig. Men en ting er sikkert Race Around Denmark 400 km unsupported til næste år, skal klares og jeg KLARE den, for nu ved jeg, hvad mad der skal med og hvor meget der skal til.

Om der så kommer nye personlige udfordringer eller det bliver andre lange cykelløb, ved jeg pt ikke. Men jeg er VILD med ultracykling og det skal udforskes meget mere fremover.