onsdag den 30. maj 2018

Race Around Denmark - DNF.

Det løb gik som sagt, ikke helt som forventet. Men sådan er det nogen gange. Det var stadig et super fedt løb og er stolt af, så langt jeg kom 
Vi skulle starte om aftene og min start tid var kl.18:14. Det var lidt sjovt, at blive sendt afsted enkeltvis og have folk, der klapper af en, når man cykler afsted.
Min gps valgt fra starten, at være på tværs. Brugte min mobil som vejviser og under test turene, var der ingen problemer. Men lige DEN dag, valgt den at være på tværs.
Først ville den ikke vise ruten, så ville den ikke fortælle, når jeg skulle dreje. Rigtig "hyggeligt" når man i forvejen er en klud til gps. Så nåede at dreje forkert en del gange, men til sidst blev vi da nogenlunde enige.
Turen op til Skjern, gik rigtig godt. Vi havde rygvind og det meste af vejen, var det lyst, samtidig var man ivrig for at komme afsted. Nu var det endelig i gang.
Vi nåede dog at møde den første af 6 grusveje, på turen ud mod Skjern. Viste godt de ville komme, men altså racercykler hører IKKE til på en grusvej  Frygtede lidt at punktere på de grusveje, men slap helt for det, guskelov.
Nåede til Skjern og holdte en lille pause ved kirken, før turen gik videre mod Esbjerg.
Den extra lygte, jeg havde fået på var super god. Havde på intet tidspunkt, problemer med at se vejen.
Men sjovt nok, var folk ikke helt så gode til at blænde ned, selvom ens cykel lyste op, som et juletræ og jeg kan bare intet se, når bilerne ikke blænder ned.
Turen gik videre mod Esbjerg, hvor jeg viste der var en døgn tank og kaffe. Det var en god motivation... kaffe, jeg elsker kaffe 
Turen gik bla. forbi Nørre Nebel og Henne Strand, begge steder jeg har været før, så kunne kende det, selvom det var mørkt.
Her havde de også lavet et "sjovt" lille twist, med at vi skulle køre 50m på skovvej. Det havde jeg helt glemt og når der kun var den ene vej, sad jeg ikke og så på mobilen/gps. Så nåede at køre for langt, før mobilen brokkede sig og jeg måtte vende om. For man SKAL køre ruten præcist. Så tilbage til skovvejen og igennem den, også var det ellers videre.
Jeg kan godt lide at køre om natten, men noget af turen til Esbjerg var "kedelig", forstået på den måde, at vi kørte på små veje, hvor der ingen huse eller biler var. Der var bare mørkt og intet at se på. Så der måtte jeg køre og opmuntre mig selv... tror det var godt ingen så mig 😂😂
Endelig fremme i Esbjerg og så var det kaffe tid. Købte e stor kop kaffe, en træstamme og vand til drikkedunken. Det var virkelig godt.
Efter en kort pause gik turen videre mod Ribe.
Her gik det rigtig godt det første stykke tid, det blev morgen og området var super flot. Fuglene sang for fulde hals og solen kiggede op over horisonten. Det var et lækkert sted, undtagen endnu en grusvej.
Turen videre mod Kolding endte med at være hård, for selvom jeg fik både spist og drukket, så forsvandt min energi.
Fandt en bord/bænk et sted, hvor det blev til 10min total afslapning. Lå bare på bænken og slappede helt af, det var godt.
Havde desværre glemt at købe en energidrik på tanken og havde kun fået en med, som var drukket. Troede nemlig jeg havde flere med, men de vejer jo, så de lå i min anden taske.
Men fik kæmpet mig til Kolding og fandt timestationen, som lå ved en tank. Her blev det til en stor kop kaffe, energidrik, sodavand og chokolade.
Skal lige siges, at jeg havde proteinbar, nødder og chokoladekiks med i tasken, samt vingummier i baglommen.
Men tror generelt mit problem er, at jeg ikke får spist nok....
Havde en irreterende kvalme, det sidste lange stykke tid.
Holde en lidt længere pause i Kolding. Havde bare brug for det.... men set i bakspejlet, var den nok FOR lang. Men det jo altid nem, at være bagklog.
turen fra Kolding til Vejle, gik fint nok. Det var i Vejle at tingene begyndte at gå galt.
Klarede de første bakker uden problemer, der kunne jeg virkelig mærke, at jeg er SÅ meget stærkere i år. Det var fedt at kunne cykle op ad bakkerne, selvom man havde cyklet 300km og var træt.
Den sidste store bakke, gik jeg dog op ad, simpelthen for at spare på energien, som efterhånden var ved at forsvinde. Det var så her min gps begyndte at strejke. Den kunne åbenbart ikke registrere det, når man går. Så den begyndte ikke at vise, hvor jeg var og hvor langt jeg var nået. Men kunne stadig se ruten, så fortsatte.
Men ved Hopballe gåden var energien bare væk, og jeg måtte virkelig grave dybt. Havde bare lyst til at ligge mig i vejkanten og tude. Men det hjælper jo ikke noget. Så efter en lille pause, var det videre. Eller forsøg på samme, for nu var min gps stået helt af, så måtte have kortet på mobilen frem og prøve at finde vej. Hurra for at være god til at læse kort. Fik dog tilsidst gang i gps`en igen og kom ud af Vejle og videre.
Her begyndte vinden så at komme og gjorde det ikke spor bedre.
ALT gjorde ondt og hurra for min stædighed. Men selv ikke stædighed kan slå klokken, fik pludselig kigget på den og den var mange. Så prøvede virkelig at finde alle de sidste krafter frem, til at knokle det sidste stykke. Men da modvinden kom, var det som en mur der skubbede mig bagud. Til sidst var der bare ikke mere at ta af. Der var ikke flere krafter, så gav op... 😥
Har det sådan set fint nok, med den beslutning. For ved jeg gav den ALT hvad jeg kunne, der var bare absolut ikke mere tilbage.
Enest "øv" er at efter at have nær studeret kortet, viser det sig, at jeg var ca 500m fra at have rundet de 400km. Hvilket vil sige at jeg nåede at cykle 399,5km. Men pyt tar en 400km tur, en anden god gang 
Er stolt af min præstation og har lært SÅ meget på den tur. Både med mig selv og om ultracykling. Er vild med ultracykling og bestemt ikke sidste gang det skal prøves.
Men om det så bliver med eller uden support, vides ikke endnu. Nu skal det hele lige fordøjes og tænkes igennem, for der er meget, der kan forbedres. Især skal jeg blive meget bedre til at indtage mad undervejs og rigtig mad.
Race Around Denmark - Næsten klaret :)



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar