søndag den 13. marts 2016

Forår, tattoo og SÅ klar...

Endelig er forkølelsen med feber, hoste og snot over.

Min krop var i dag, ja faktisk siden i går, ved at eksplodere, for den ville bare UD og cykle igen.
Nu havde jeg også holdte næsten en hel uges pause.

Det har været en lang og hård uge, for vil altså hellere ud og cykle, end at ligge under dynen og have det a h til.
Så i dag kunne jeg ikke holde lysten tilbage længere, kroppen var bare SÅ klar, og vejret perfekt. 
Okay næsten perfekt vejr, for startede med overskyet og halv trist vejr, de første 30km. Men der efter kom solen frem med næsten blå himmel.
Det var en hel fornøjelse at cykle i, og samtidig hørte jeg vibens og lærkens "sang".
Et sikkert tegn på at foråret er kommet.

Dagens tur blev på 74km. Lidt længere end planlagt, men pyt med det. Det var som sagt en god tur, med bakker og faldt landskab omkring Næstved og Karrebæksminde.

Alting summede bare af liv, rigtig forårs liv.

De første 50 - 60km holdte jeg et snit på 26 - 27km/t. Men tilsidst gik pusten lidt af, og endte på 25,9km/t. Lidt øv...meeenn, det skal nok komme.

 
De næste 2 uger skal der i hvert fald knokles, for har et del mål der skal nås, som hedder minimum 500km i denne mdr.

Tattoo 
Endelig fik jeg min længe ventede tatovering.


Teksten er en linje fra sangen "Let her go" af Passenger.
For mig betyder den rigtig meget, og noget jeg har glædet mig umådelig meget til, endelig skulle komme på min arm.
Jeg elsker at cykle og at cykle på landevejen. For mig er det hvad denne tekst står for.



Kommende cykelløb
Tiden nærmer sig med hastige skridt, til årets første cykelløb.
Jeg glæder mig, men frygter også lidt om formen er til det. For selvom jeg kan køre nogenlunde langt nu, så er hastigheden bare SLET IKKE med mig.
Selvom alt vinterens spinning selvfølgelig har været godt, så er det altså noget skidt på landevejen. For jeg glemmer helt, at "holde hvil" ned af bakke. Træder bare løs både op og ned af bakkerne, og det er sgu hårdt at træde konstant i 60 - 70km.
Så kæmper lidt med at minde mig selv om, at "hvile" benene ned af bakke.
Men mon ikke det kommer, nu mere jeg får cyklet og forhåbentlig hjælper det også på gennemsnittet.

Mit første cykelløb i år er Storebæltsløbet - 90km. Det er d.24 april og om 42dage. Det skal nok blive godt :o)

Til slut lidt billeder fra dagens cykeltur.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar