torsdag den 24. marts 2016

Lidt af en øv mdr

Marts måned er bestemt ikke gået, som jeg ellers havde planlagt den. For efter februar hvor jeg fik cyklet over 700km, skulle de 1000km nåes i marts. Men desværre havde min krop andre planer, med masser af sygdom, i form af forkølelse, feber mm, som har holdt mig under dynen, i stedet for på landevejen.
Så i stedet for at prøve at nå de 1000km, vil jeg nøjes med 500km og årets første 100km tur. Det skal jeg nok nå!!!!
Havde også håbet på, at være nået de 2000km på nuværende tidspunkt, men det er kun blevet til 1500km.
Meenn skal nok nå de 8000km i år, det skal min stædighed nok sørge for. For når jeg sætter et mål, så skal jeg nok nå det!!!

Næste 100km tur. 
Onsdag d.16 marts var jeg ude på årets første lang tur, som også skulle have været min første 100km tur i år. Men den blev kun til 93km, da min måler (mobilen) var ved at løbe tør for strøm, og jeg havde selvfølgelig glemt powerbanken. Men fik nu alligevel en dejlig tur ud af det, på en dag med ægte forårsvejr. Solskin, svag vind og plus grader, så kunne det ikke blive meget bedre.
Det rart at være ude på landevejen igen, at race der ud af kilometer efter kilometer, mærke vinden på mit ansigt og opleve naturen på nært hold, der er ikke noget bedre.

Præstø fjord på en smuk forårs dag.

Cykel eftersyn.
Min kære racercykel har efterhånden kørt rigtig mange 1000km, og ikke været til et eneste service. Så da gearet ved sidste cykeltur begyndte at drille, måtte det være tid til et eftersyn.
Heldigt for mig har Fri Bikeshop et godt tilbud med eftersyn, så jeg drog afsted til Haslev og afleverede cyklen. Det var lidt hårdt at efterlade den hos "fremmede". 
Tror faktisk aldrig jeg sådan har "efterladt" den hos andre før, den er altid ved min side, den er en del af mig. Så det var lidt hårdt, og tiden lang til næste eftermiddag, hvor jeg endelig kunne hente den hjem igen, og gensyns glæden stor, da jeg endelig stod i butikken og kunne cykle hjem på min kære racercykel. 
På trods af mørke skyer og udsigten til frisk modvind hjem, så ville jeg cykle hjem. Cyklen skulle jo testes, samt tjekke om gearet virkede. Så turen gik ud over Galina bakkerne og over Toksværd hjem, en lille tur på 23km og cyklen kørte som smurt. 

Sund mad.
Jeg har det sidste lange stykke tid, ikke været særlig god til at spise sundt og rigtigt. Det var som efter den kedelige besked fra lægen, at det ikke betød noget længere, hvad jeg spiste og gjorde.
Men det gør det, og nu kan jeg mærke følgerne af, ikke at have spist korrekt og nok ordenligt mad.
For mine ben er trætte og energien er ikke den samme længere, det er som at slæde en blyklods afsted. Men det er slut nu, med de hurtige ubrugelige kulhydrater. Nu skal den sunde og nærende livsstil på bordet, så jeg kan holde til alle sommerens løb og træning.

Slikket er skiftet ud med grønsager og nettet er gennemsøgt for sunde nærende opskrifter. 
Ikke nemt at finde nogen, jeg kan spise, men de er der og jeg kommer til at prøve mange af dem, det næste stykke tid.

Køleskabet er fyldt med grønsager, groft brød mm. NU skal jeg leve sundt, så kondien kan komme op på et ordenligt niveau igen.

Første dag med sund aftensmad.
Jeg havde fundet en fin opskrift på fyldte peberfrugter. Det burde være en lige til opskrift, men det var det åbenbart ikke, og min kære ovn ville heller ikke samarbejde. Så det gik total i vasken. 

 Ikke særlig appetitlige peberfrugter.

Så i stedet fik jeg lavet en sammenkogt ret med nye peberfrugter, grønne bønner, hvidkål, løg, porre, majs, hvidløg og champignoner. Blandede det med ris, karry og koksmælk. 
Det er første gang jeg prøvede kokosmælk, men har læst at det skulle være rigtig sundt, så nu skulle det prøves. Det er en lidt speciel smagsoplevelse, som man skal vænne sig lidt til. Men er sikker på at jeg kommer til at elske det. Maden smagte i hvert fald godt og mættede dejligt.


Jeg vil også forsøge at bage sundt brød og sunde kager. Har indkøbt bla. hørfrø og protein "mel". 
Glæder mig til at komme i gang med det, er SÅ klar til at leve med sundt, og forhåbentlig få mere energi til cyklingen.

For er træt af alle de hurtige tomme kulhydrater i form af slik, chips og kage. 
Det smager ikke engang godt længere og gør mig skidt tilpas. 
Selvfølgelig vil jeg ikke helt opgive sukker, for bruger det bla. i kaffen. Men der skal bare skæres ned på det og op for alt det sunde.

Der vil komme en underside til bloggen, hvor mine opskrifter og mad forsøg vil komme på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar