tirsdag den 3. maj 2016

Online igen :)

Det utroligt så "hjælpeløs" man kan føle sig, uden en computer. For der er SÅ meget man skal og kan lave på den, som man bare ikke kan på f.eks en mobil eller tablet.
Men endelig er jeg med computer og online igen :)

April har været en rigtig god cykel måned, på trods af vejret ikke LIGE kunne finde ud af, at det altså ER forår, og ikke vinter med snevejr.
Jeg har fået cyklet 900km i april måned og kørt 2 cykelløb. Det må man da sige er meget godt kørt.

Cyklen har fået nye hjul, det var efterhånden tiltrængt.
Overvejer også at få en ny saddel og frempind til den, for synes ikke helt at min siddestilling er så god i år, ved ikke hvorfor.
Måske man skulle prøve og investere i et bikefit.
For det er altså ikke særlig fedt, at skulle cykle 300km med en bagdel der gør ondt.

3 kommende cykelløb. 

Først kommer Grejsdalsløbet i Vejle. Det bliver en god udfordring med masser af bakker.
Skal cykle 140km, og bla. klare Munkebjergbakken, som er meget berygtet blandt cykelfolk. Den skal nok blive sjov at cykle på.

Der næst kommer Møns kvindecykelløb, som bliver en god 80km tur på Møn, hvor der også er masser af gode bakker og en flot natur.

Til sidst kommer Born Fondo, som er 123km på Bornholm. Her er også masser af gode bakker.
Elsker at cykle på bakker. Er bedre til bakker end flade lige ud strækninger.
Nå men glæder mig rigtig meget, til at komme der over og cykle igen. Da det er min barndoms ø og der det hele startede.

Håber Maj fortsætter med det fantastisk flotte forårs vejr, så det kan blive til mange gode timer på landevejen, og nogle gode cykelløb.

Til sidst lidt billeder af mig, fra Forårsløbet i Næstved og Storebæltsløbet i Slagelse.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar